Tupac - Dear Mama ♫

 

Af Elif Yilan og Maida Kanwal

 

 

Tupac Amaru Shakur (16. juni 1971 - 13. september 1996). Han var en amerikansk sanger og skuespiller. Tupac solgte over 75 millioner album, og var en af de største musikkunstner i Amerika. Tupac lavede primært musik, som havde temaerne vold, racisme, sociale problemer og konflikter med andre. Et godt eksempel på hans musik er sangen Dear Mama, som udkom i hans fjerde album All Eyez On Me. Tupac begyndte sin karriere som roadie, støttedanser, og MC for den alternative hiphop-gruppe Digital underground.

Tupac’s professionelle underholdnings karriere begyndte i begyndelsen af 1990'erne, da han benyttede sine rappe-kvalifikationer som støtte-vokal i Digital Undergrounds "Same Song" fra soundtracket til filmen fra 1991 Nothing but Trouble. Sangen blev senere udgivet som den ledende sang, da den udkom på en EP This is an EP Release. Tupac medvirkede også i den medfølgende musikvideo. Efter hans rap, medvirkede han på et Digital Underground album, Sons of the P. I november 1991 udgav han sit debutalbum 2Pacalypse Now.

Tupac elskede at læse og var derfor en læsehest. Han blev inspireret af en lang række forskellige forfattere, herunder William Shakespeare, Alice Walker, og Khalil Gibran. I sin bog Holler If You Hear Me: Searching for Tupac Shakur, beskriver professor Michael Eric Dyson(University of Pennsylvania Avalons), at have at have besøgt Tupac’s vens hjem (Leila Steinberg) for at finde et hav af bøger der engang tilhørte Tupac.

Tupac erklæerede sig aldrig, som tilhænger af en bestemt religion, men han var opfostret, som en kristen da hans mor var det. i hans sang tekster såsom "Only God Can Judge Me" kan man fornemme at han troede på Gud. Han havde også tatovering af et kors på ryggen. Mange i dag beskriver ham som en deist. Han troede på Karma, men afviste et bogstaveligt et liv efter døden og en organiseret religion. Et andet eksempel på at han kunne have været kristen er hans citat ”The reason I can sell 6 million records is because of my faith in Jesus, in God.”

 

Anmeldelse  (beklager dårlig billedkvalitet, red.)

Michael C.U.P. Rasmussen* kommer frem med sine stærke holdninger om, at Tupac ikke kan leve op til det man vil gøre ham til. Rolling Stones har sagt at de ser ham, som den nr. 86 bedste kunstner, hvilket er stort og når man tænker på at han har solgt over 75 millioner albums. Stort tal for en person der ikke kan leve op til det man vil gøre ham til.

Hører man Tupac tænker man at han sikkert var en dreng, som levede i et hårdt miljø, og ja det gjorde han, men hans tekster er fuld af realitet og en masse mennesker kan sagtens relatere til det. Han lægger ikke skjul på hans følelser og det han siger, er ikke overfladisk, og det kan bekræftes af hans mor og hans omgangskreds.

 

 

*http://www.e-pages.dk/gaffa/1996-5/20

Dear Mama sang teksten

Kreditorer – fortæller de hele sandheden?

Skrevet af Marcelino Combanda og Mark Jørgensen

 

Vi lever i en finansiel verden som består af lån og udbetalinger. Man skal ud til en kreditor og låne penge til, f.eks. at købe sit drømme hus, eller bilen man lige står og mangler. Det kan i sig selv være rigtig nemt at låne pengene, men når det så kommer til tilbagebetalingen af det lånte, kan man nemt ramme i en krise, fordi man ikke lige fik set det med småt.

Det er her den globale finanskrise kommer ind i billedet. Mange mennesker i den vestlige verden  optager lån som de ikke er i stand til at betale tilbage.

 

Hvorfor skal man passe på med at låne penge?

Mange kreditorer og banker stiller usandsynlige store krav til de penge der skal betales tilbage.  De fleste der optager lån, eller køber ting på afbetaling glemmer at læse de ting der står med småt omkring tilbagebetalingen. Dette er en af de fejl der oftest sker, når folk klikker sig ind på en hjemmeside hvor man kan optage et lån på godt og vel, 15 minutter. De fleste tænker ikke over at der skal betales en fast månedlig rente af beløbet samt, en årlig ÅOP rente af beløbet. Disse renter får pludseligt tilbagebetalings beløbet til at stige markant.

 

Det med småt.

Hvis man kigger på nogle af de forskellige reklamer fra de forskellige kreditorer, er det nogenlunde det samme der står i dem alle, optagelse af lån, hvad det indebærer, og så oplyser de om den faste rente og den årlige ÅOP rente, men på en uoverskuelig måde, som nok forvirre mere end det gavner.

 

 

Er FN det rette forum til at beslutte en forpligtende aftale om en begrænsning af det globale CO2-udslip.

Den internationale organisation FN’s rolle i det internationale system kan tolkes på to forskellige måder. Både som aktør og arena.

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

Peter Nedergaard, Klimapolitik, Columbus. 2007

Bjørn Lomborg, Politiken, d. 21.08.10: http://politiken.dk/debat/kroniker/article1041235.ece

Hans Branner, Global politik. Columbus. 2006.

 

 

 

Tolkningen af FN’s rolle som arena går på, at FN bruges til at løse problemer, samt vedtage fælles principper internationalt. Dog betyder det ikke, at der lægges låg på den enkelte stats egne interesser. FN er en arena, og problemløsningerne og beslutningsprocesserne sker derfor i overensstemmelse med bibeholdelsen af staternes egne interesser.

I modsatte pol har vi tolkningen af FN som aktør. Denne tolkning går på, at FN siden Den kolde Krig har udviklet sig mere og mere i retning af at blive en selvstændig aktør. Det ses bl.a. i FN’s øgede involvering i militære operationer. I stedet for at være en organisation, hvis opgaver består af en fredsbevarende karakter, er FN nu gået til at udføre opgaver af en fredsskabende karakter.

 

Anarkiske system

Det internationale system er anarkisk, og det er derfor svært at sikre sig, at en aftale på tværs af FN’s medlemslande bliver overholdt, idet der ikke findes en fælles international myndighed. Samtidig sker FN-forhandlinger på mellemstatsligt plan, hvilket vil sige, at der skal være enstemmighed før en aftale kan vedtages. Det er altså modsat en organisation som EU, der forhandler på EU-landenes vegne i forbindelse med international klimapolitik, hvilket har den fordel, at en overtrædelse af aftaler er forbundet med sanktioner.

I diskussionen om, hvorvidt FN er det rette forum til at beslutte forpligtende aftaler om begrænsning af det globale CO₂-udslip, er svaret afhængigt af, om man er tilhænger af en idealistisk eller en realistisk tilgang til emnet. I forbindelse med teorien om den engelske skole, kan man tilkoble de to ovennævnte teorier, idealisme og realisme.

 

 

 

Realistens briller

Tilhængere af den engelske skole, som ser på international politik gennem realistens briller, mener, at staterne er hovedaktører, hvor FN er det forum, der bruges som arena for diskussioner, og forstås altså i rollen som en organisation, der er med til at sætte rammerne for strukturen af disse. Her vil man tale om et modnet anarki, der modsat det traditionelle anarki, ikke er præget af staternes egne interesser og konflikter, men derimod er det modne anarki en udvikling i retning af en langt højere grad af samarbejdsrelationer. Dog er systemet i bund og grund stadig anarkisk, og derfor er staterne stadig de afgørende aktører, hvilket også betyder, at staterne stadig vil handle ud fra egeninteresser og opretholdelse af dets suverænitet, hvilket helt afgørende kan spænde ben for at få landene samlet under fælles principper og eksempelvis indgå en klimaaftale om nedskæring af det enkelte lands CO₂. Særligt problematisk kan det være for en organisation som FN, idet alle landene skal være enige for overhovedet at kunne vedtage noget.

Ydermere har medlemslandene vetoret, hvilket betyder, at de mest CO₂-udledende lande, såsom bl.a. Kina, har mulighed for at blokere for forslaget, i tilfælde af, at det ikke falder til landets egen fordel.

 

Realistisk tilgang til international politik

I en artikel fra Politiken ”En realistisk vej til klimaløsning” publiceret af Bjørn Lomborg d. 21. august 2010, fremføres der en realistisk tilgang til international politik, men med en noget pessimistisk retning indenfor realismen. Bjørn Lomborg anslår, at ”Det internationale samarbejde om en fælles klimapolitik baseret på Kyoto-protokollen synes på vej mod total nedsmeltning.” og lidt længere nede i artiklen, står der: ”Alligevel fortsætter FN med EU som indpisker videre ad den vej, der nu helt åbenlyst ender blindt. Flere møder, mere snak og flere skuffelser.” Det er altså tydeligt at se, at Bjørn Lomborg bestemt ikke ser FN som aktør i det internationale system, men nærmere som arena, og selv FN i rollen som international arena viser han en vis skepsis overfor. Som det fremgår af citatet, virker det til, at Bjørn Lomborg ser FN som en snakkeklub, hvis forhandlinger ofte ender ud i fiaskoer.

 

 

 

Scouting history

The scout history began in 1907. An Englishman named Robert Baden-Powell took 21 boys on camp. On Brownsea-Island, southwest from London, they were divided into patrols (groups) and then tried exercises and games that BP had told them by the campfire.

After a successful camp, BP wrote the book “Scouting for boys”. The scout idea caught quickly and patrols started all over the world. Soon the girls also wanted to be scouts, so in 1910 BP made a program for girlscouts. In the beginning they were leaded by his sister but later on by his wife Olave Baden-Powell. The first boyscout patrols in Denmark started 1909 and the first girlscout patrols were in 1910.   

In 1926, scouts all over the world celebrated “thinking day” 22th February. That day were both Olave and Robert Baden-Powell’s birthday and they got a lot of birthday cards from scouts all over the world. But Olave thought that all the money the scouts spent on stamps for her birthday cards, instead should go to a fond that would support the creation of scouting in countries where it didn’t exist. There is a tradition for scouts in Denmark where every scout gives money on thinking day, to the thinking day-fond. The day is celebrated in many different ways but what scouts really have in common is that they’re thinking and helping other scouts all over the world.       

 

Swimmer killed in shark attack at New Zealand beach

By Niki Gulddal and Mark Jørgensen.

 

We found an article on CNN.com where we could read about this poor fellow who has been eaten by a shark on a beach in New Zealand the 27.02.13.

The guy was in the 40s and he was out swimming when he met a 4 meters big white shark. He tried to swim off but he couldn’t swim from the great white shark.

People on the shore saw the whole bloodbath but couldn’t do anything to help the poor fellow who was doomed.

Pio Mose who was fishing near the place where the bloody scene found place said to the CNN," We saw him rolling around, there was blood everywhere on the water”. And Pio Mose believes that he saw two other sharks join the eating off the lifeless body.

What is CNN?

CNN is an international TV station that brings news all over the world, 24 hours a day, both on TV and the Internet. They have a very large audience because it’s an American channel, and English is understood almost all over the world. We want to look further into how CNN builds up their articles on their website.

 

“Swimmer killed in shark attack at New Zealand beach” is a news article, that’s built up by some of the 5 news criteria. The article is significant because, it touches a lot of people in the Auckland area, because it’s the most popular beach in New Zealand.

CNN doesn’t appeal to our emotions, but the article also hits those who witnessed the incident, when the poor guy were being ripped off by the white shark, and you can almost feel how terrible a sight it must have been. The picture in the article shows us some of the witnesses grieving at the beach after the shark attack.

The central focus in this history is not that the shark has killed the guy but that the great white shark has returned to New Zealand. There have been less than 20 shark attacks with fatal results in the last 175 years, in that area.

CNN is using some shark expert knowledge to discover why there suddenly are shark attacks in the New Zealand area again. Besides that they are using some interviews of some local people, who were witnesses to this horrible accident.

CNN has placed this article in the top world stories, it catches the audience at first with the title, but when you’re reading on it is a bit boring article because the way they have built it up. It’s only a summary of the episode, so there aren’t any details about the accident.

The journalist has used some common words that are easy to understand; following the death, police closed the beach and several others nearby. he’s not using slang, or composite words.

 

 

 

Boganmeldelse af ”Ondskaben”

Af Nadin Jabr og Elif Yilan

Bogen Ondskaben er skrevet af den svenske forfatter Jan Guillou. Bogen blev udgivet i 2003. Kort fortalt handler bogen om, den 16-årige Erik Ponti, er blevet udsat for vold gennem hele sin barndom af sin far. Erik kommer altid op at slås, og bliver derfor smidt ud af skolen. Erik er en meget intelligent ung fyr, og derfor sender hans mor ham på kostskole, så han kan få sig en god uddannelse.

Erik bliver gode venner med sin værelseskammerat Pierre. Men han har ikke god kontakt med de ældre elever, da han også kommer op og slås med dem og derfor bliver han sendt hjem igen.

 Da Erik kommer hjem overvinder han sin frygt og tager hævn ved at banke sin far. Da faderen har banket Erik hele hans liv, hvor moderen ikke kunne gribe ind.

Miljø, værdier og tema

Uddannelse er en vigtig værdi hos familien. Dette kan tydeligt ses, når moren vælger at sende Erik på en kostskole, så han fortsat skal passe sin skole, og få sig en uddannelse, i stedet for at de sender ham til en psykolog, så han kan arbejde med sin psykiske tilstand og adfærd mod andre. Det, der også spiller en stor rolle hos familien, er at andre mennesker ikke ser ned på dem, derfor sender moren ham på kostskole.

Ondskabens tema er ondskaben i mennesket. Navnet på titlen kan have en anden betydning end faderens ondskab mod Erik. Det kan også have noget med menneskets retfærdighed og uretfærdighed. Som også spiller en stor rollen gennem romanen. Klasseforskellene er også en del af temaet. Dette får man at vide i romanen, hvor eleverne på kostskolen, bliver opdelt efter deres klasse og deres families økonomi.

Budskab

Som nævnt ovenover så overvinder Erik sin frygt og banker sin far, men han gjorde det ikke for at få hævn men for at få en ende på ondskaben. Dvs. for at beskytte sig selv og modtage den respekt man skal have/har brug for, så skal man sige fra, selvom man er svag. For det at sige fra, er det der gør en person stærk. Man får det desuden psykisk bedre med sig selv, og når man har det godt med sig selv så vil ens vrede og svaghed ikke gå ud over andre. Så forfatterens budskab er hvad der ikke slår mig ihjel, gør mig kun stærkere.

Vores mening og vurdering af bogen er, at det er en meget god og spændingsfuldt bog. Da der sker en masse ting med Erik, og man får derfor mere lyst til at læse bogen igennem, for at vide hvad der kommer til at ske, og hvad den ender med. Bogen bliver på ingen måde kedelig på noget tidspunkt. Der sker hele tiden noget. Bogen er også meget rørende da man for et indtryk af, at Erik har et hårdt liv med sådan en far.

Bogen er også skrevet i et let og forståeligt sprog, hvilket ses i følgende eksempel, som ellers omhandler en voldssituation: ”Godt, så har jeg kun et spørgsmål til”, fortsatte Erik og sænkede så lidt efter stemmen for at få skaffet absolut stilhed hos tilskuerne. ”Må jeg såre dem så meget jeg vil? brække en arm eller smadre et næseben for eksempel?”. Sproget gør bogen derfor mere interessant at læse. Drengen Erik har et meget spændingsfuld liv, da han mest bruger vold. Det, synes vi, er meget spændende, da vi ikke før har læst eller hørt noget om. Historien er også en smule anderledes, da der ikke er så mange bøger, med det tema. Dels fordi det er en historie som selve forfatteren Jan Guillou har oplevet i sin barndom. Så forfatteren har selv oplevet det, som Erik Ponti har oplevet i bogen. Den eneste grund til, at bogen får 4 stjerner ud af 5 er, at der nærmest er fort meget vold og had.

 

 

.

Hvor længe tror du, at du lever?

Når du ryger…

 

At blive afhængig af røg eller nærme nikotinen, er et problem for de fleste rygere. Typisk vil det være en følelse af rastløshed som indfinder sig, når du som ryger ikke har røget en cigaret i et stykke tid. Normalt vil du ryge en cigaret, og lysten er styret, og indtil næste gang hvor den så indfinder sig. Også vil tidsintervallet for dette varierer fra ryger til ryger. Af Meriam Al-Subaihi og Youssef Assouik     Nogle mener at man kan klare sig ved bare at ryge til fester, mens andre så bare nøjes med to til tre cigaretter om dagen. Eksperter mener at der findes to ting for at blive afhængig af cigaretter. Den ene er så den fysiske, som man viser sig i rastløshed, sug i maven, irritation, koncentrationsbesvær. Den anden er på det psykologiske plan, hvor man eksempelvis kan synes det er hyggeligt at ryge og at man så kommer hinanden socialt ved. Eksperter mener også at det er sjovest at være sammen med rygere, end at være sammen med dem som ikke rygere. Det sker sådan at man fysisk er begyndt at ryge, og hjernen begynder at besteme de fysiske pårvirkninger. Nikotinens kemiske sammensætning minder om et af hjernens egne signalstoffer.  Problemet er at påvirkingerne ikke forsvinder af sig selv, men ved at man stopper rygningen vil det selvfølgelig være stort hjælp. Derfor er det utroligt vigtigt at du lægger en slags plan inden for rygestop. En rigtig god ide vil være at du bruger hjælpemidler til at hjælpe dig igennem den fysiske afhængighedsperiode, men også at du forbereder sig mentalt, så du prøver at indstille dig på at dit liv ikke bliver forringet ved rygestop men, at det tværtimod er hele kampen værd. Man skal selvfølgelig ikke tvinge sig selv i at stoppe, men man kan prøve at man giver et løfte til sig selv i, at man holder afstand. Tænk hellere på den positive måde, for du hjælper dig selv i at leve et sundere liv. Tænker du på at ryge igen, så skal du ikke betvivle dig selv. Det vil tage noget tid at stoppe, og samtidig med at man prøver på at stoppe kan man ikke undvære en eller to cigeratter. For hver gang man ikke har røget lærer man af hvert forsøg, og det vil vise sig at man er på den rette vej. Ryge start Jeg tør! For nogle unge handler det om at starte med at ryge om igen, hvor man så bevæger sig ind i et farligt område. Men hos andre er det sådan, at man starter for at vise at man er sej og tør at vise sig frem med en ”smøg” i hånden, men tværtimod vil du ødelægge det for dig selv og for din omkreds. Jeg er presset! Alle vil gerne være en del af et fællesskab. Og især når man er ung, betyder det alt at være sammen med andre. Hvis der er et flertal i en gruppe, der ryger, kan der være nogle som ikke ryger, men som altid vil det være sådan at man bliver presset til at tag et sug, og det vil så udvikle sig til flere sug om dagen. Har man viljen til ikke at ryge igen, har man også viljen til ikke at starte på ny!   Rygningens hårde fakta I Danmark medfører rygning til ca. 14.000 dødsfald om året. Det svarer til mere end 1.000 dødsfald om måneden. Hver anden ryger dør af rygning, og det viser sig, at I Danmark dør der ca. 4.500 af kræft hvert år på grund af rygning. Og det svarer til ca. 1/3 af alle kræftdødsfald. • Rygning koster flere liv end alkoholmisbrug, stofmisbrug og overvægt tilsammen. • Rygere dør gennemsnitligt 10 år tidligere end dem som ikke ryger. • Rygning tegner sig for 24 % af alle dødsfald, 215.000 taber leveår for hvert år. • Rygere lever ikke kun kortere, men de kan også opleve en masse hårde år med dårligt helbred. • Rygere er generelt mere syge end ikke-rygere. • En 25-årig mandlig ryger kan se frem til at slutte livet med 13½ år med belastende sygdom, mener eksperter. I forhold til en 25-årig kvinde hvor det gælder  i ca. 17 år. • Det kan altid betale sig at holde op med at ryge. Rygere, som stopper tobakken ved 60, 50, 40 eller 30 års-alderen, kan vinde henholdsvis 3, 6, 9 eller 10 års ekstra levetid i forhold til de rygere, som ryger videre hvor de så vil tabe hurtigt.

Kan borger være trygge ved vandforsyningen på Frederiksberg?

Af Nadin Jabr og Elif Yilan

Hvordan indgår drikkevandet i vandets kredsløb? Når man tænker på vand, tænker man faktisk ikke rigtig over hvad man bruger det til, eller hvordan verden ville være uden vand. Vi drikker vand, bader i det, skyller med det. Men hvor kommer vandet fra?

Det er et fast rutine med hvordan vi får vand, det hele går rundt i en slags kredsløb. Vandet fra havet fordamper, og bliver til en sky. Da det ikke holder længere, bliver det samler sig og falder ned som dråber (regn). Enten tilbage ned i havet eller det siver ned til grundvandet, det bliver pumpet op, også efter vi har brugt det, bliver det skyllet ud i havet igen. Derefter sker det samme om og om igen. I mange andre lande kan man ikke drikke af vandet, da det ikke kan renses ordenligt.

Hvad foregår der på et vandværk? Grundvandet bliver pumpet op til vandværkerne og derefter fjerner de nogle stoffer. Hvor de filtrere det med noget sand, derefter  kulfiltrer de det. Hvis de ikke gør det, kan tøj blive farvet når man vasker det, og al vandet vil være orange. Det vil irritere en masse mennesker.

Normal Vandbehandling

Der foregår to processer i et vandværk, en iltning og en filtrering. Ved iltning fjernes der gasser såsom metan og svovlbrinte, og i filtrering fjernes jern og mangan.

Metan og svovlbrinte bliver udluftet af vandet i den første proces. Den anden proces er for at skabe kemiske forbindelser til foregå mellem jern/mangan og ilt. Der vil ikke være noget ilt i grundvandet det bliver boret op fra jorden.  Derfor bliver der blæst atmosfærisk luft i vandet, dvs. luft fra atmosfæren, og der vil derfor igangsættes nogle kemiske proceser mellem jern/mangan og ilt. De danner nogle små fnug i vandet da det går fra at være opøst til uopløselige. Derefter bliver de fjernet af sandfiltret.

I fældningsbassinerne bundfældes jern og mangan og kan på den måde blive fjernet fra skyllevandet. Resten af skyllevandet bruges ikke, men bliver ledt ud til et vandløb eller i en kloak.

Uvidet vandbehandling

Alt grundvand bliver som sagt iltet og derefter filtreret. Men  ved brug af søvand kræves en ekstra vandbehandling, inden vandet forlader vandværket. Denne rensing foregår ved at  kulfiltrere det og tilsætte klor eller UV stråling.  Der bliver ikke brugt særlig meget overfladevand (søvand) i Danmark, og derfor er det meget få vandværker har det. Det kræver også en særlig tilladelse at anvende overfladevandet (søvand). Derimod er det meget udbredt i resten af Europa af anvende overfladevand og avanceret vandrensning.

Data om frederiksbergs vandforsyning

Hvor kommer drikkevandet på frederiksberg fra?

Der bliver ca. brugt 5 mio. m3 vand om året på Frederiksberg. Ca. 45% af det vand, frederiksbergborgerne bruger, bliver hentet i Carlsberg-forkastningen, som løber midt gennem Frederiksbergs undergrund. Inden Frederiksberg Forsyning sender vandet ud til forbrugerne, renses vandet på det lokale vandværk på Stæhr Johansens Vej.

Nøgletal:

På Frederiksberg er der 100.215 indbyggere fordelt på 52.178 husstande, hvor de forsyner 98,8 % af alle husstande på Frederiksberg med fjernvarme. Varmeforbruget på Frederiksberg i 2011 var 730.840 MWh. Og de forsyner samtlige husstande på Frederiksberg med vand. Vandforbruget på Frederiksberg i 2011 var 4.987.164 m3. De forsyner 38 % af alle husstande på Frederiksberg med gas til madlavning. Gasforbruget på Frederiksberg i 2011 var 1.475.072 m3. De bortleder alt spildevand på Frederiksberg.  

 

 

Interview with Laura Vega

 

by Ebru and Meriam

Laura Vega lives in Spain with her husband and her 2 girls.

Laura Vega has been living in Spain for about a year. She is married to an American, and has two girls. She has been living in America, Germany, Denmark and now Spain. She lives in Spain because of her husband’s work. And she may be moving to Japan. It is difficult to move from country to country.

 She experiences the different cultures. Laura talks about some bad things about Danish people in Spain. The many old Danish people who has moved to Spain to live there, they don’t even like the Spanish people. They live in a place, where there are only German, Danish, Swedish and Norwegian people. And in that area there cannot be any Spanish people, it’s simply not allowed.

Some Danish people don’t like the Spanish people, because they are very loud when they speak and always hyper. But the funny thing is that Spain has a lot more positive things than Denmark has. When you arrive to Spain they give you flowers, and are very nice to you. If something big happens there, like a party or a parade, everybody tells it to you; because it’s an experience nobody should miss.

In Spain there is an unemployment rate of about 24.9 %. [1] This means that one out of four people are out of work. Spain is an industrialized country (GDP): agriculture: 3.3%, industry: 24.2%, services: 72.6% (from 2012). In Denmark we say; tærtier, sekundær and primær.

 

---

[1] https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sp.html

En ny smagsoplevelse

Indisk mad er noget af de sværeste mad at lave. Det er som en stor oplevelse i munden. Hovedingredienserne i indisk madlavning er ris, atta (en slags groft mel) og mindst fem dusin forskellige bælgfrugter (mest bønner og linser), hvoraf de vigtigste er chana, toor, og mung. Disse bliver stort set brugt til alle retter, bortset fra chana, som bliver brugt i karry-retter.
Krydderierne er det vigtigste i indisk mad, det er det maden er blevet kendt for. De vigtigste krydderier i indisk madlavning er: chilipeber, sorte sennepskorn, spidskommen, gurkemeje, bukkehorn, ingefær, koriander og asafoetide. I søde retter bruges kardemomme og kanel.

England har en stor tradition for at lave indisk mad, pga. den gamle kolonitid i Indien.

I de nyere tider begyndte folk fra Bangladesh, Indien og Pakistan at flytte til England, og der begyndte der også at blive åbnet mange flere Indiske restauranter. De er så blevet kendt over hele verden nu.
Inderne er kendte for deres Butter chicken, den laves ved at marinere kyllingen i yoghurt natten over. Man tilsætter så krydderi, garam masala, ingefær, koriander og hvidløg. Kyllingen bliver så derefter bagt i en ovn. Butter chicken har også en sauce til som hedder makhani. Saucen bliver lavet af smør, tomater, mandler og forskellige krydderier.
Der er mange der mener at indisk mad er en så integreret en del af engelsk mad, at det nærmest kan betragtes som en del af englændernes madkultur.

I indisk mad bruger man også meget chili. Det er ret normalt i Indien, Pakistan samt Mexico. En yndet videnskabelig forklaring på fænomenet er, at stoffet capsaicin, som chilipebre er rige på og som yder til den stærke smag, kan påvirke vores nervesystem, så vi får en varmefornemmelse og reagerer med rødmen og svedproduktion. Chilien gør at man får afslappede muskelceller og det medfører at muskelcellerne frigiver varmen fra kroppen. Under dette arbejde kommer der en vigtig sidegevinst, som giver muskelcellen fornyet energi. For cellens energireserver - de såkaldte ATP-molekyler bliver omsat og frigiver ad den vej energi.
Det er også derfor, at vi bliver varme, når vi dyrker motion. Chili indeholder det aktive stof capsaicin, som sidder i chiliens skillevægge og frø. Jo stærkere chili, jo højere indhold af capsaicin. Chili indeholder dertil antioxidanter, carotenoider, C-vitamin og æteriske olier. Capsaicin har en brændende effekt, som virker kraftigt på tungen, sådan at der bliver sendt signal op til hjernen, om at sende smertestillende endorfiner ud i kroppen. Det øger også stofskiftet i kroppen og dæmper appetitten. Nogle undersøgelser, siger også at chili er virksom mod kræft, at capsaicin er som en bombe mod kræftcellerne. Men det er endnu ikke dokumenteret.

Skrevet af: Ebru & Meriam.

Kilder:

http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=6398/sprog=1/grp=8/menu=3/

http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-giver-chili-sved-pa-panden

http://www.dr.dk/Tema/Chili/20070719212508.htm

Geografisk kryds og tværs - hovedstæder

Across

2. Hvad er hovedstaden i Tanzania?

3. Hvad er hovedstaden i Bulgarien?

4. Hvad er hovedstaden i Nepal?

5. Hvad er hovedstaden i Armenien?

8. Hvad er hovedstaden i Filippinerne?

10. Hvad er hovedstaden i Spanien?

11. Hvad er hovedstaden i Iran?

14. Hvad er hovedstaden i New Zealand?

17. hvad er hovedstaden i Danmark?

19. Hvad er hovedstaden i Colombia?

21. Hvad er hovedstaden i Kina?

22. hvad er hovedstaden i Norge?

23. Hvad er hovedstaden i Kasakhstan?

25. Hvad er hovedstaden i Grønland?

26. Hvad er hovedstaden i Canada?

27. Hvad er hovedstaden i Pakistan?

28. Hvad er hovedstaden i Hawaii?

31. Hvad er hovedstaden i Thailand?

32. Hvad er hovedstaden i Tyrkiet?

33. Hvad er hovedstaden i Letland?

34. Hvad er hovedstaden i Island?

Down

1. Hvad er hovedstaden i Polen?

6. Hvad er hovedstaden i Paraguay?

7. Hvad er hovedstaden i Peru?

9. Hvad er hovedstaden i Grækenland?

10. Hvad er hovedstaden i Rusland?

12. Hvad er hovedstaden i Australien?

13. Hvad er hovedstaden i Botswana?

14. Hvad er hovedstaden i Namibia?

15. hvad er hovedstaden i England?

16. Hvad er hovedstaden i Honduras?

17. Hvad er hovedstaden i Jamaica?

18. Hvad er hovedstaden i Somalia?

20. Hvad er hovedstaden i Afghanistan?

24. Hvad er hovedstaden i Japan?

29. Hvad er hovedstaden i Angola?

30. Hvad er hovedstaden i Indonesien?

 

af Maida og Marcelino

Droner over Danmark

Af Lina G. Hall

En ny begyndelse

Cowi anvender droner fra det schweiziske SenseFly

Cowi, som rådgiver indenfor ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi, har som de første fået tilladelse til at anvende droner, til geografisk kortlægning samt overvågning over katastrofer som f.eks. olieforurening på havet. Derudover kan droneflyene også bruges til at holde øje med et større byggeri eller generelle ændringer i landskabet. Cowi har tilladelse til at sende dronerne ud på landet og i byerne. De må dog ikke sende en af deres droner ud på en mission tæt på en lufthavn, uden tilladelse fra lufthavnen selv.
Kortlægning
I øjeblikket råder Cowi over 4 droner, men håber dog på at få flere med årene.
Det er Miljøministeriet og herunder Geodatastyrelsen, som har ansvaret for, at Danmark kortlægges til brug for det offentlige rum. De har et samarbejde med Cowi samt flere andre virksomheder, så der undgås dobbeltkortlægning og sikrer, at der løbende kommer opdaterede informationer. Det er dog kun GEUS, der har ansvaret for den geologiske kortlægning, dvs. af undergrunden, og ikke Geodatastyrelsen.
Du kan se videoen, opsendelse af en drone, her:

- Jeg aktiverer dronen ved at ryste den tre gange. Så smider jeg den op i luften, og så søger den selv ud i området og begynder at overflyve området systematisk, mens den tager billeder, fortæller miljøingeniør hos COWI og idémand til droneprojektet, Stefan Mølvig, til P1 Morgen. – Du kan høre hele interviewet på www.dr.dk/p1/p1morgen. Udsendelsen blev sendt d. 28. februar 2013.

Så skulle man stå i den uheldige situation, at dronen styrter ned over én, vil man ikke få mere end en forskrækkelse. Desuden skal flyene op i en højde af ca. 70 meter for at kunne fungere optimalt, og der er fastspændt et kamera på 16 megapixels til den.  
Betegnelsen for en drone er en ubemandet fartøj. I de senere år har dronefly fået en trist klang over sig, da mange forbinder det med krig og ødelæggelse. Dog er de omtalte dronefly i denne artikel langt fra farlige. Selve dronen er automatstyret, det betyder, at inden den sendes op i luften, bestemmes der via et computerprogram, hvor og i hvilket omfang den skal flyve. Dronerne vejer ca. 800 g. og er basalt set lavet af flamingo. Den er ca. 1 meter bred og 80 cm. lang.
En fredelig måde